Krydr kødet med salt på begge sider, og lad det stå til senere.
Forvarm ovnen til 220 grader varmluft.
Hak hvidløget fint, og bland det sammen med creme frisk.
Smag til med salt og peber.
Riv kålen fra stilken i mundrette stykker. Skær guleroden i tynde skiver.
Sæt en pande over høj varme. Når den er rygende varm, steges kål og gulerod i 1 tsk. olie pr. person i ca. 3 min., indtil det har fået godt med farve og er blevet mørt. Man kan med fordel stege grøntsagerne over flere omgange, hvis man laver mad til flere.
Vend grøntsagerne med dressingen lige før servering, og smag til med salt.
Empanadas kan bages direkte i bakken, de kommer i. Hvis de er rystet lidt rundt under transporten, skal du lige fordele dem i bakken, så der er luft imellem dem. Pas på, når du flytter dem, idet de ubagte empanadas nemt går i stykker.
Riv folien af bakken, og bag empanadas i 12-15 min. på en bageplade, IKKE på en rist, til de bliver gyldne og sprøde. Du kan også vælge at tage empanadas op af bakken, lægge dem på et stykke bagepapir og bage dem i ovnen. Tag FORSIGTIGT de bagte empanadas op af bakken med en palet.
Varm en pande op ved middelhøj varme.
Steg kødet i 1 tsk. olie pr. person i ca. 3 min. på hver side, indtil det får godt med farve og er lige netop gennemstegt.
Lad kødet hvile indtil servering. Skær det i tynde skiver, vend det godt rundt i stegeskyen fra panden, og krydr med salt og peber.
Servér kødet med empanadas, kød og de stegte grøntsager.
HVAD ER EN EMPANADA?
En empanada er en lille brødpakke fyldt med diverse kombinationer af kød, grøntsager, ost og andre råvarer. Vores empanadas er 100% økologiske og veganske. De er danskproducerede og bidrager med nye smagsoplevelser og høj kvalitet.
Veggie potato ØKO – Fuldkorn, nøglehulsmærket og vegansk
Vores fuldkornsempanada Veggie potato er en lækker smækker empanada fyldt med svampe, zucchini, peberfrugt og sød peruviansk chili og kartofler. Og så er den 100% vegansk!
Kundekommentarer ()