0
Enchilladas med mørksej, spidskål og cheddar

Enchilladas med mørksej, spidskål og cheddar

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

 

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

løggulerod
1 min.
Snit grøntsagerne

Forvarm ovnen til 225 grader overvarme.

Snit løg og gulerod groft, og overfør begge dele til en gryde med 1/2 spsk. olie pr. person.

Varm op ved middel varme, og lad det stege i ca. 5 min. under omrøring.

mørksejfilet uden skindSkagenfood tomatsugo
5 min.
Skær fisken

Skær fisken i stykker på ca. 2x2 cm., og krydr dem med salt.

Kom tomatsugoen i gryden til løg og gulerod, og bring det i kog. 

Sluk straks for varmen, og tilsæt fisken.

farmhouse cheddar
15 min.
Bag enchilladas

Smør et ildfast fad med et par spiseskeer af tomatsovsen.

Spred tortillaerne ud på køkkenbordet og fordel lidt tomatsovs på dem. Fold tortillaerne om fyldet, og læg dem tæt sammen i fadet. Hæld resten af tomatsovsen ved og riv osten henover.

Bag enchilladas i 5-10 min., indtil osten er smeltet og har fået lidt farve.

spidskålgræsk yoghurt 2 %
25 min.
Snit kålen

Snit kålen i fine strimler, overfør dem til en skål og krydr med lidt lys eddike, salt og peber.

Hæld yoghurten i en skål, og krydr med salt.

30 min.
Anretning

Servér enchiladas med kålen og den saltede yoghurt.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Disse majs tortillas af høj kvalitet er fremstillet af mexicansk majs, vand og salt og er økologiske, glutenfri og fyldt med smag.

Bonusinfo

Kend din fisk: Mørksej 

GASTRONOMISK

Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars. 

Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.

SUNDHED

Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.

Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen! 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
518 kcal
Fedt:
25,8 g
heraf mættede fedtsyrer:
8,1 g
Kulhydrat:
31,5 g
heraf sukkerarter:
12,6 g
Kostfibre:
6 g
Protein:
38,1 g