Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går i gang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af fisk, kød og jord.
Start med at sætte risene over at koge efter anvisning på pakken.
Hak kapers med en kniv. Pluk dilden ud i blade, og snit stilkene fint med en kniv.
Kom creme fraichen op i kasserolle, og varm den op. Kom kapers og dildstilke op i creme fraichen, og smag til med lidt salt og godt med friskkværnet sort peber.
Skær æblet i tern.
Skær fisken i kuvertstykker, og krydr dem med salt. Steg fisken på en godt varm pande med en smule olie i 3-4 min. på skindsiden, og derefter 30 sekunder på den anden side. Ønsker du fisken helt gennemstegt, skal du stege den i 3 min. på begge sider.
Skræl gulerødderne, og skær dem i fine stave.
Anret fisk og ris på en tallerken. Kom sauce over retten, og server gulerødder på siden. Slut af med at drysse dildblade og æbletern over.
Velbekomme!
Kundekommentarer ()