
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Skrub eller skyl de søde kartofler, skær dem i tynde både, læg dem i et lag på bagepapir, og dryp med olivenolie og salt.
Bag dem i ovnen i ca. 25 min., og vend gerne et par gange undervejs.
Rør creme fraiche og mayonnaise sammen i en skål. Tilsæt fintskåret/klippet purløg, og smag til med salt, lidt sukker, groftkværnet sort peber og fintrevet citronskal og saft.
Lun fiskefrikadellerne på en pande i lidt olivenolie og smør ved medium varme i 2-3 min. på hver side.
Skær salaten ud i mundrette stykker, og skyl og slyng den tør i en salatslynge.
Som vist på billedet.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften