0

Fyldte filoruller med hakket kalve/skinkekød, camembert og persille

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Mælk, Sennep, Gluten, Æg, Mandler, Soya, Sesam, Nødder, Jordnødder

Fremgangsmåde

Fjern skorpen på osten og kom resten i en skål sammen med presset hvidløg, sennep og finthakket persille. Krydr med salt og peber og rør det blødt og ensartet med en gaffel. Skær skorpen af brødet og riv krummen (det bløde) groft på et rivejern. Kom det i en skål sammen med kød og æg, krydr med lidt salt og et godt kværn peber og ælt det godt sammen.

Del farsen i 6 portioner og form dem hver til en rektangulær "bøf", ca. 12x8 cm og omkring 1 cm tyk på et stykke film. Fordel ostecremen i en stribe på midten på den lange led og brug filmen til at rulle farsen om ostefyldet (sørg for at cremen er helt indkapslet i fars) - stram filmen om kødrullen og læg dem på køl i 20 min.

Varm lidt olie op på en pande og brun rullerne på alle sider (4-5 min.). Læg dem på køkkenrulle og lad dem køle lidt af.

Læg 6 stykker filodej op på række og pensl dem med smeltet smør. Placer en farsrulle på midten af hver og læg et nyt stykke filodej henover. Pensl med smør og fold siderne tæt indover rullerne. Pensl igen overfladen med smør, fold den nederste kant henover farsrullen og rul den sammen som en forårsrulle. Pensl alle rullerne med smør hele vejen rundt, læg dem på et smurt stykke bagepapir med samlingen nedad og pensl overfladen en sidste gang med smør. Drys med mandelflager og bag rullerne i en 175 grader varm ovn i 20-25 min. til de er gyldne og sprøde. Lad dem hvile 5 min. inden servering.

Server sammen med en græsk salat med oliven og feta, en tzatziki og lækkert pitabrød.

Bonusinfo

Klaret smør: Klar smørret ved at varme det langsomt op, uden at det koger i en lille kasserolle. Når det er smeltet, trækkes det til side og får lov at stå lunt 5-10 minutter så valle og urenheder kan bundfælde sig. Hæld nu den klarede smør (der ligger i toppen) over i en ny skål og kasser vallen (det hvide bundfald).

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?