0

Gratin af porrer og squash med skinke og cheddarost

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Snit porrerne i tynde ringe, skyl dem godt og riv squashen groft. Varm olie op på en pande og sauter porrer og squash - uden at de tager farve - med lidt salt og peber til de er blødgjorte og væden er fordampet. Lad det køle lidt af.

Del æggene i hvider og blommer.

Smelt 40 g smør i en gryde, kom melet ved og rør godt. Tilsæt mælken lidt ad gangen og pisk blandingen glat og fri for klumper. Tag gryden af varmen og tilsæt æggeblommerne lidt ad gangen.

Vend sauterede porrer og squash, skinke skåret i tynde strimler og cheddarosten i og krydr med salt og peber. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i ad to omgange. Kom massen i en smurt, raspet ovnfast skål, drys overfladen med rasp og læg tynde skiver smør henover. Bag gratinen ved 175 grader i 45-50 min. til den er gennembagt og gylden på toppen. Server til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!