
Rør mælk og æg sammen og kom de 2 slags mel ved. Pisk dejen til en glat masse, kom 3 spsk. olie og lidt salt ved og lad den trække 15 min. Bag pandekagerne i lidt margarine, læg dem i lag på en tallerken og dæk dem over indtil brug.
Børst svampene fri for evt. urenheder, skær den seje stok af og riv hattene i strimler. Snit rødløget i smalle både og hak hvidløgsfeddene fint. Rist svampene af i olie til de har taget lidt farve. Kom rød- og hvidløg ved og rist videre 2 min.
Knug væden grundigt ud af spinaten, kom den ved og sauter videre 3 min. Hæld fløden på, krydr med salt og peber og kog stuvningen ind til den er tyk og cremet og smag til. Fordel fyldet på midten af pandekagerne, luk dem sammen til små firkantede pakker og læg dem med samlingen nedad i et smurt fad. Drys osten over og gratiner pandekagerne under ovngrillen i 5-10 min. til osten er smeltet og er flot gylden. Server straks med en sprød grøn salat, godt brød og fx bagte rodfrugter til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften