Del blomkålet i fine små buketter, skær stokken i fine tern og skær majskernerne af kolben med en skarp kniv. Damp blomkålen i lidt letsaltet vand 2 min. Kom majskernerne ved og damp dem med 1 min. Dræn begge dele, men gem ¾ dl af kogevandet.
Pisk presset hvidløg, flødeost, mælk, parmesan og lidt peber i en stor skål og vend grøntsagerne deri. Juster konsistensen med kogevandet til det er cremet og fordel det hele i et smurt ildfast fad.
Knus kiksene til grov rasp og vend dem sammen med revet ost og gerne hakket persille. Drys det jævnt henover grøntsagerne og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min. til overfladen er flot gylden. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kundekommentarer ()