Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 235 grader!
Kog penne al dente i rigeligt, godt saltet vand.
Skyl spinatblade grundigt i koldt vand, evt. over 2 omgange, og slyng dem tørre i en salatslynge. Riv osten på den fine side af et rivejern.
Krydr fiskefileterne med salt og peber, og fold dem til paupietter ved at rulle dem fra den tynde spidse "haleside" mod den brede tykke "hovedside". Kom paupietterne i et smurt ildfast fad.
Kog bechamelsovsen op i en gryde. Pas på, den ikke brænder på. Kom evt. en sjat mælk eller fløde ved. Når sovsen koger, tilsættes 2/3 af osten, og sovsen koges igennem under omrøring. Kom spinat i gryden, og kog igennem i 1 min. Smag til med salt og peber.
Kom de forkogte penne i det ildfaste fad omkring fisken. Hæld sovs og spinat over, og fordel det jævnt ud. Drys med det sidste ost og med rasp. Kom også et par klatter smør på. Kom hele herligheden i den forvarmede ovn i 8-10 min., til fisken er gennembagt, og saucen er gylden.
Som vist på billedet.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kundekommentarer ()