0

Grillede flankesteaks med varm salat af pasta, bacon, ærter og ricotta

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Salat: Kog pastaen al dente i letsaltet vand som anvist på pakken. Rens porrerne og snit dem i ½ cm tynde skiver. Rist baconen sprød og lad den dryppe af på køkkenrulle. Hak dilden fint og striml salaten fint. Varm lidt olie op i en gryde og sauter porrerne bløde. Tilsæt ærter, krydr med salt og peber og lad det simre 1 min. Rør pasta, ricotta og smuldret bacon i og varm det igennem. Rør mælk, parmesan og finthakket dild i, lad det simre 1-2 min. og smag til. Vend salaten i og server straks.

Kød: Grill kødet over kul ved middelhøj varme (ca. 3 min. på hver side) til det har fået en god skorpe. Lad det hvile et øjeblik og skær det derefter i tynde skiver på tværs af fibrene lige inden servering. Kødet kan alternativt tilberedes på grill- eller almindelig pande efter samme metode.

Giv en tomatsalat og godt italiensk brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Ricotta betyder 'genkogt' på italiensk. Når man laver oste, bliver der en masse ostevalle tilbage. I Italien, er valle en værdifuld ingrediens, fordi det er den ingrediens, ricotta er lavet af. Ricotta bruges til et stort udvalg af retter, både søde og salte. Hver region i Italien har deres egne ricotta delikatesser. Processen er simpel men tidskrævende. Man hæver temperaturen af vallen, langsomt. Ved hjælp af høj varme, stivner og hæver sig de resterende mælkeproteiner sig til overfladen. Fra overfladen bliver ricottaen derefter øst op i særlige forme og drænet i et par timer. Den friske ricotta ost er fantastisk smagfuld. Man kan spise den med lidt dansk honning, ristede mandler or citronskal, eller tilsætte den i pasta-sauce, eller sammen med spinat og andre grønne urter som fyld i tortellini og ravioli.

Læs mere om her La Treccia: https://latreccia.dk/om-la-treccia

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.