
Glace: Hak 1 løg og 2 fed hvidløg fint og sauter dem klare i en kasserolle i 2 spsk. olie. Tilsæt farin og rom og kog det op i 2 min. Rør kalvefond og 1 tsk. stødt chili i og lad det koge sagte ind i 20-30 min. uden låg til det er reduceret til en flot tyk glace.
Farsbrød: Hak 2 løg og 2 fed hvidløg helt fint og rør dem sammen med kødet, 1 tsk. stødt chili, spidskommen, koriander, ingefær, kanel, æg, mel, mælk, salt og peber til en lind og ensartet fars. Form den til et flot farsbrød i en alubakke og sæt den på en grill ved indirekte varme i ca. 40 min. (afhængig af tykkelse) - centrumtemperaturen skal være 75 grader. Pensl med et godt lag glace ca. hvert 10. minut.
Majs: Træk bladene tilbage uden at brække dem af og fjern trådene. Læg majsene i koldt vand i ca. 15 min. og lav imens hvidløgssmørret: Hak 2 fed hvidløg helt fint og rør dem sammen med smør, salt og peber. Dryp majskolberne af og dup dem tørre. Smør hvidløgssmørret på og fold bladene op, så de igen omslutter majskolben. Læg dem på grillen og giv dem 10-15 min. - alt efter størrelse - til de er møre. Server straks.
Server sammen med en cremet kartoffelsalat og en sprød grøn salat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften