0
Grillet oksemørbrad og lammekotelleter med Haydari

Grillet oksemørbrad og lammekotelleter med Haydari

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Fåremælk, Mælk, Gluten, Sesam

Fremgangsmåde

Kød: Mariner okse og lam iZatar eller i dine foretrukne krydderier - prøv fx de 2 beskrevet nederst i dennetekst. Og grill dem til den ønskede stegegrad.

Bagt peber: De røde peberfrugter (brug ikke snackpebre - men derimod store kødfyldte pebre) gnides med lidt olie og bages i en 250 grader varm ovn i 20 minutter. Tages ud af ovnen og dækkes til med sølvpapir. Når pebrene er afkølet fjernes den sorte skræl og kernerne.

Haydari: Blend peberfrugt, hvidløg, chili og halvdelen af fetaen - kom nu yoghurt og det sidste feta i sammen med skyllet og plukket persille - og blend rykvis. Smag til med røget paprika, salt og peber. Dryp gerne lidt god olivenolie over ved anretningen.

Server kødet med grillede fladbrød der dyppes i god olivenolie og server haydari og en grøn salat dertil.

Krydderrub til lam:

½ spsk anisfrø

2 spsk hele korianderfrø

1 spsk spidskommen

1 tsk sorte peberkorn

2 tsk groft salt

4 fed hvidløg

Rist de tørre krydderier og knus dem i en morter - hak hvidløget og mariner lammekotelletterne deri - gerne natten over.

Krydderrub til oksemørbrad:

1 tsk knuste Fennikelfrø

1 tsk tørret stødt ingefær

1 tsk lakridspulver

1 tsk knust stjerne anis

½ tsk knust chili

1 spsk oregano

1 tsk røget paprika

½ dl olivenolie

Rør alle ingredienser sammen og mariner kødet deri - gerne natten over.

Bonusinfo

Za'atar indeholder: sesamfrø, timian, sumak og havsalt

Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?