
Skær aubergine og squash i skiver og peberfrugterne i brede strimler. Vend alle tre dele med lidt olie, salt og peber og grill dem møre på grillpanden eller under ovngrillen. Snit imens forårsløget i fine skiver og skær blommerne i både. Pisk 3 spsk. olie, eddike, honning salt og peber sammen og smag dressingen til. Anret de grillede grøntsager og blommerne flot på et fad og drys med forårsløgene. Dryp med dressingen og slut af med at smuldre gedeosten henover. Server salaten til fx stegt svinekød eller lam, eller kom parmaskinke ovenpå og giv som frokostsalat med godt groft brød til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften