0

Grøn salat med kantalupmelon, grapefrugt, forårsløg og honningristede valnødder (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rist valnødderne i en smule olie på panden til de er lysebrune og begynder at dufte. Kom 1 spsk. honning ved, vend godt rundt og lad nødderne køle lidt af på bagepapir. Skyl salaten grundigt, slyng den tør og riv den i mundrette bidder. Skær skallen af grapefrugten og snit frugtkødet fri af lamellerne med en skarp kniv. Skær ligeledes skallen af melonen, fjern kernerne og skær kødet i tern. Trim forårsløget og snit det i tynde skiver. Anret salat, frugter og løg flot på et fladt fad. Rør olie, citronsaft, ½ spsk. honning, sennep, salt og peber sammen, smag til med salt og peber og dryp dressingen over salaten. Hak de ristede valnødder groft og drys dem over. Server straks til kød, fisk eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.