0
Grøn Shakshuka med quinoa og bladbeder
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
quinoasalt
1 min.
Quinoaen

Skyl quinoaen i en sigte, og sæt den over at koge i rigeligt, letsaltet vand. Lad den koge stille og roligt i ca. 5-10 min. under låg, til den er mør.

løgbladbederrød chili
3 min.
Grøntsagerne

Forvarm ovnen til 180 grader.

Pil løget, og skyl bladbederne og chilierne grundigt. Skær bladene fra stilken på bladbederne, og skær hver især i mundrette stykker - hold blade og stilke adskildt. Hak løget og chilien groft.

olivenolie, ekstra jomfrufløde 9%æg2
10 min.
Shakshukaen

Sæt en pande eller flad gryde, som kan tåle at komme i ovnen, over ved middelhøj varme. Steg løgene, bladbedestilkene og halvdelen af bladbede bladene i 1 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. under omrøring, så det meste af væden fra grøntsagerne er fordampet. Krydr med lidt salt, tilsæt fløden og lad det simre i ca. 2 min under omrøring.

Lav små fordybninger i retten i panden, og slå æggene ud heri. Bag retten i ca. 7-9 min. til æggehviden sætter sig, og blommerne stadig er bløde.

citronsort peber
20 min.
Quinoaen

Hæld chilien, den sidste halvdel af bladbede bladene, 1 spsk. olivenolie pr. person, revet citronskal og saften fra citronen i den drænede quinoa, og vend godt rundt. Smages til med salt og peber.

snehvide ost
25 min.
Anretning

Anret quinoaen henover shakshukaen, og top med revet ost.

Bonusinfo

Bladbeder kaldes også mangold eller sølvbeder og de er i familie med spinat, rødbeder, mælder og sukkerroer. De er rige på blandt andet fibre, jern og betacaroten og indeholder ligesom spinat og rabarber oxalsyre.

Bonusinfo

Fremstilles af komælk fra Østjylland. Mælken kommer fra én økologisk gård, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en halvfast hvidskimmelost, som fremstilles i små 2000 liters ostekar og hånd fyldes i formene. Hvorefter osten saltes i et døgn. Smagen fra hvidskimmel-modningen giver en karakter af champignon med en bred bouquet. Osten har en flot blød og næsten cremet konsistens. Snehvide er en ost i forklædning. Udenpå ligner den en brie, men inderst inde er det en havarti. Den har i virkeligheden fået de bedste træk fra de to ostetyper: blid og delikat og samtidig skærefast og smidig. En ost, der kan nydes på mange måder. 

Næringsindhold pr. person:

Energi:
567 kcal
Fedt:
29,2 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,2 g
Kulhydrat:
48 g
heraf sukkerarter:
7,5 g
Kostfibre:
11,5 g
Protein:
23,2 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?