
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
Gnid fisken med lidt olie, krydr med salt og friskkværnet peber, og bag den i ovnen i et ildfast fad i ca. 15 min.
Tag herefter fisken ud af ovnen, og lad den hvile til senere.
Skræl peberroden, og riv peberrod og lime ned i en skål. Kom også saften fra limen ned i skålen sammen med et par spsk. olivenolie, og pisk det lidt sammen. Smag til med lidt sukker og lidt salt eller soya. Der må godt være masser af kraft og syre på smagen, så den kan spille op med den fede laks og avokado senere.
Skyl mynten forsigtigt, og pluk den ud i blade.
Snit spidskålen tyndt med en skarp kniv, og skræl og hak skalotteløget super fint - også med en skarp kniv.
Bland marinaden, mynteblade, spidskål og skalotteløg sammen i en skål, og vend det hele godt rundt. Knug det gerne lidt.
Halvér avokadoen, og tag kødet ud men en ske. Skær det ud i mundrette stykker, og krydr med salt og friskkværnet peber.
Dræn kikærterne, og kom dem op i en lille gryde sammen med et godt skud olivenolie og lidt salt samt friskkværnet peber.
Lun dem igennem ved mellemvarm blus.
Anret kikærterne i bunden af en dyb tallerken med salaten ovenpå. Slut af med at komme avokadostykker og brud af den bagte laks ovenpå.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften