Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader.
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.
Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.
Skræl gulerødder, og del dem i mindre stykker.
Kom kylling og gulerødder i et ildfast fad, og kom lidt olivenolie, salt og peber, harissapaste, appelsinsaft, 1 spsk. honning (kan erstattes af sukker) pr. pers. og revet appelsinskal over. Massér det hele grundigt ind i kyllingelårene og gulerødderne.
Læg kyllingen med skindsiden opad, og steg dem og gulerødderne i den 200 grader varme ovn i ca. 35-40 min. Dryp et par gange undervejs lidt af det afsmeltede fedt og marinade hen over kyllingestykkerne og gulerødderne.
Tag kyllingen og gulerødder ud af ovnen efter ca. 20 min. (når de er ved at blive godt gylden), og dæk med låg, stanniol eller lign. Steg videre, til kyllingen er mør.
Pas på, det ikke branker. Pga. honningen/sukkeret kan det gå hurtigt, derfor er det en god idé at tildække halvvejs.
Som vist på billedet.
Pluk estragon, og drys det over retten lige før servering. Riv evt. lidt appelsinskal over.
Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.
Kundekommentarer ()