0

Hele ristede hvillinger på blød blomkålspuré med smør-citronristede asparges med ramsløg

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Hvilling, Fløde, Mælk

Fremgangsmåde

Puré: Del blomkålen i grove buketter og skær stokken i tern. Pil skalotteløg og hvidløg og hak dem groft. Damp blomkål, løg og hvidløg godt møre under låg i lidt letsaltet vand. Hæld vandet fra, tilsæt fløde, 1 spsk. smør, salt og peber og kør det helt glat med en stavblender. Smag til med salt og peber og hold puréen varm indtil servering.

Fisk: Brun fisken på alle sider i 2 spsk. smør og 2 spsk. olie og læg dem i et lille ovnfast fad. Kom plukket citrontimian på panden og sauter den med i 30 sekunder til det begynder at dufte. Fordel fedtstof og timian over og under fiskene og bag dem færdige i en 150 grader varm ovn i 8 min.

Asparges: Fjern de træede ender på aspargeserne ved at brække dem af. Tør panden fra fisken af og smelt 2 spsk. smør derpå. Bred aspargeserne ud på panden og rist dem let i 1 min. Tilsæt 1 dl vand, 2 tsk. revet citronskal, et nip salt og peber og lad dem dampe til vandet er kogt helt væk _ vend rundt i dem et par gange undervejs. Rist videre til aspargeserne er møre og gyldne, vend fintstrimlede ramsløgsblade i og smag til med citronsaft, salt og peber. Server straks.

Fordel puréen på midten af varme tallerkner og anret en hel fisk og en portion asparges oven på. Dryp med lidt af timianskyen og server straks.

Server sammen med dampede nye gulerødder og/eller en sprød grøn salat.

Bonusinfo

Ramsløget findes helt naturligt i mange danske skove, typisk fra midt marts til maj. Vi kan vi derfor kun anbefale, at du stikker et smut i skoven og plukker ramsløg til et par omgange mere, når du har spist denne portion. Du kan både bruge bladene og selve løget, som gror under jorden.

Ramsløg gror oftest som store, brede områder i bunden af særligt løvskov, men du kan også være heldig at finde dem i parker. Ramsløg kan godt lide, at jorden er fugtig. Pluk forsigtigt de blade du skal bruge, så der både er nok til andre og til næste år.

OBS!! Vær opmærksom på, at ramsløget kan forveksles med den giftige liljekonval, høsttidløs og dansk arum. Ramsløget kan dog genkendes på både smagen og den kraftige duft af hvidløg, som ingen af de andre planter har. Er du i tvivl, så lad dem stå.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?