
Trim salaterne for stok, slyng bladene og flæk dem en gang på langs. Befri avokadoerne for skal og sten og skær kødet i både. Rist spidskommenfrøene på en tør pande til de ”popper” og køl dem af. Kom 50 g feta, stødt spidskommen, pillet hvidløg, yoghurt, revet citronskal, salt og peber i en foodprocessor og kør det helt glat og cremet. Vend salat, avokado og dressing sammen med hurtige, lette tag, smag til og anret på et stort fladt fad. Smuldr resten fetaen over, drys med ristet spidskommen og dryp med lidt god olivenolie. Server som tilbehør til fisk, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften