Skyl salaten, slyng den tør og bræk den i mundrette bidder. Halver tomaterne, skær peberfrugten i tern og snit forårsløgene fint. Befri avokadoerne for skal og sten og mos kødet med citronsaft. Rør cremefraichen i og smag til med tabasco, salt og peber. Anret salaten på et fladt fad, fordel tomater, peberfrugt, løg og oliven ovenpå og kom dressingen på i "klatter" rundt omkring. Server til fisk, kød eller fjerkræ.
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Kommentarer og forslag til opskriften