
Smør: Kom smør, krydderurter og oliven i en foodprocessor og kør det ensartet. Kom det i en skål og stil på køl.
Salat: Skyl rucolaen godt og slyng det forsigtigt. Halver tomaterne og vend dem med rucolaen. Pisk lidt olie, honning og citronsaft sammen med lidt peber og smag til. Skær halloumien i ½ cm tykke skiver og dup dem tørre. Pensl med olie og grill osten gylden på begge sider (den holder sin faste form undervejs!). Læg osten på salaten, dryp med dressing og server straks.
Fisk: Skær fiskene i 10 cm brede stykker og læg dem op 5 og 5 ved siden af hinanden. Før 2 træspyd igennem hver ”stribe”, så fiskestykkerne holdes tæt sammen. Pensl med lidt olie og krydr med salt og peber. Grill 3-4 min. på hver side ved medium varme, tag fisken af og kom smørret over. Lad det smelte lidt og server så straks.
Server retten med nye kogte kartofler og godt groft brød.
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften