0
Italiensk inspirerede koteletter med bønner, grønt og pasta

Italiensk inspirerede koteletter med bønner, grønt og pasta

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Airfryer

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

penne pasta
1 min.
Kog pasta

Kog pastaen efter anvisning på pakken, skyl dem herefter godt i koldt vand, og si vandet fra.

koteletitaliensk kødbollekrydderi
5 min.
Koteletter

Vend koteletterne i den italienske krydderiblanding (gem lidt til senere), og kom dem i airfryeren. Spray eller pensl koteletterne med olie, og drys med salt og peber.

Giv dem 3 min. ved 200 grader, vend, spray eller pensl, og drys på den anden side med salt og peber. Giv dem 3 min. mere, og læg dem til side.

bønner
15 min.
Bønner

Skyl bønnerne, skær enderne af, og snit dem på skrå i en fingers længde. Kom dem sammen med et glas vand i airfryerformen, og giv dem 6 min. ved 200 grader (alternativt kan de blancheres ved brug af en gryde på komfuret). Hæld vandet fra.

rødløgcherry- eller blommetomaterrød peberfrugtbønner
21 min.
Grøntsager

Skræl og skær løg i kvarte. Skær peberfrugter i kvarte, og kom de små tomater i hele. Læg alt grønt - også bønnerne - sammen i airfryerformen. Spray med lidt olie, og giv 5 min. ved 200 grader.

tamari soya sauceitaliensk kødbollekrydderipitabrødRevet cheddar
25 min.
Pasta og pitabrød

Rør soya, 1 spsk. olivenolie pr. pers. og 1/2 spsk. italiensk krydderi pr. pers. sammen, og bland det herefter sammen med pastaen.

Gør pitabrødene klar:

Skær dem over i halve, og fyld hver halvdel med lidt revet ost. Spray eller pensl på begge sider med lidt olie.

35 min.
Pasta og grønt

Pasta og grønt røres sammen i airfryerformen. Læg koteletterne ovenpå pasta og grøntsager, og giv det hele 5 min. ved 180 grader.

Hold retten varm, mens pitabrødene til sidst får 3-4 min. ved 200 grader i airfryerkurven. Vend brødene efter 2 min.

45 min.
Anretning

Server pasta, grønt og kotelet sammen med pitabrød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Italienske kødbollekrydderi indeholder:

30% fennikelfrø, 10% sort peber, 10% korianderfrø, 10 % oregano, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% paprikaflager, 8% bouillon, 2% chili

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.