0
Heat: Sloppy Joes i brioche med gulerodssalat og sprøde fritter

Heat: Sloppy Joes i brioche med gulerodssalat og sprøde fritter

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
15 minutter
Opskriftstype:
Færdigretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

pommes frites
0 min.
Pommes frites

Fordel fritterne på bageplader med bagepapir, dryp med lidt god olivenolie, og bag dem sprøde og gyldne i en 225 grader varm ovn. Drys med fint salt. 

Sloppy Joe kødsovs
2 min.
Varm heat-retten op på en af følgende 2 måder

 

Mikrobølgeovn:

Løsn og let på låget til bøtten, og opvarm retten i en mikrobølgeovn:

Bøtte til 1 person: 2-3 min. ved 8-1000W

Bøtte til 2 personer: 3-4 min. ved 8-1000W

Bøtte til 3 personer: 4-5 min. ved 8-1000W

Bøtter (2+2) til 4 personer: 6-8 min. ved 8-1000W

Fif:

Rør evt. rundt i indholdet et par gange undervejs, så går det hurtigere, og varmen bliver mere jævnt fordelt.

Bemærk:

Tidsangivelserne er vejledende, da output varierer en del fra mikrobølgeovn til mikrobølgeovn. Prøv dig frem, og vær forsigtig med at varme for længe ad gangen.

VIGTIGT: Bemærk at bøtten IKKE kan varmes i almindelig ovn!

Gryde:

Skrab bøttens indhold over i en tykbundet gryde med en lille smule vand i bunden. Varm det op til kogepunktet, mens du rører i det med jævne mellemrum. Lad retten koge igennem i 2-3 min., til den er gennemvarm.

gulerøddercitron
5 min.
Gulerodssalat

Skræl gulerødderne, og riv dem på et rivejern. Kom gulerødder i en skål, drys med lidt fint salt, og vend rundt. Lad dem stå i 5 min. Knug væden fra, og vend citronsaft og lidt honning eller sukker i.

brioche burgerboller
12 min.
Burgerboller

Rist burgerbollerne i en toaster eller i ovnen på en rist lige under grillen i toppen af ovnen, til de er gyldne og sprøde på skærefladen.

15 min.
Anretning

Som vist på billedet.

NB. Billedet viser gulerods-/spidskålssalat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.