0

Kold avokadosuppe med snackpeber-rødløg-honningmelonsalsa (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Pil avokadoerne og kom kødet i en foodprocessor med pillede hvidløg, hønsefond, 3 spsk. citronsaft, evt. koriander, salt og peber og kør det til en helt glat suppe. Sæt suppen på køl til den er helt kold. Skær snackpebre og melon i fine små tern og hak rødløget helt fint. Vend det hele med spidskommen, chili, olie, saft af ½ citron, salt og peber og smag til. Rør cremefraichen i suppen, smag til og anret den i 4 små skåle. Top med salsaen og server straks som en lille forret med godt brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.