0

Kold blomkålssuppe med forårsløg og sprøde croutoner

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Del blomkålen i buketter og skær stokken i grove tern. Trim forårsløgene, snit dem i tykke skiver og sauter dem i smørret til de er bløde. Kom melet ved og rør til det er helt jævnt fordelt. Hæld fonden på og kog op. Rør blomkålen i, skru ned og lad det simre under låg i 20-30 min. til kålen er helt mør. Blend suppen helt glat i en blender af flere omgange. Pisk æggeblommer og fløde sammen i en skål og hæld en stor skefuld suppe i under piskning for at temperere blommerne. Pisk blandingen ned i suppen og varm suppen op over svag varme til den er tyknet. Lad den køle helt af inden servering. Fjern skorpen på brødskiverne og skær resten i tern. Vend dem med presset hvidløg, timian eller oregano, salt og peber, bred dem ud på en bageplade og rist dem i ovnen ved 150 grader i ca. 15 min. til de er gyldne og sprøde. Anret den kolde suppe i skåle og top med sprøde croutoner og gerne masser af friskklippet purløg.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.