0
Harissakødboller med bagt blomkål, rødløg og friskost

Harissakødboller med bagt blomkål, rødløg og friskost

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

blomkålrødløggrønne linser
1 min.
Blomkål og løg

Tænd ovnen på 210 grader varmluft.

Skræl løg, og skær dem i kvarte.

Del blomkålen ud i store, rustikke buketter, de skal gerne være mindst dobbelt så store som de kvarte løg.

Vend begge dele med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber, bred det ud på en bageplade, og bag det i ca. 20 min., til det har taget godt med farve, og er blevet mørt.

Bemærk, at hvis du laver mad til 1 kuvert, kan du sagtens spare ovnen, og tilberede på en pande. Sørg blot for, at løget får godt med tid, og bliver helt mørt.

Sæt linserne over at koge i ca. 15 min. i en kasserolle med rigeligt vand og et skud salt.

Hakket grisekødharissakrydderi
10 min.
Kødboller

Kom kødet op i en skål, og tilsæt et godt skud salt og krydderblandingen. Rør godt rundt, og form 3 små kødboller pr. kuvert.

Steg kødbollerne stille og roligt på alle sider i ca. 10 min. i alt på en godt varm pande i en smule olie, til de har taget godt med farve, og er gennemstegte.

mynte
15 min.
Pluk mynten

Pluk mynten ud i blade.

myntelimeKota-ost
30 min.
Anretning

Dræn linserne, og smag til med lidt olivenolie, salt og friskkværnet sort peber. Smuldr osten ned i, og vend godt rundt.

Anret linserne i bunden af en dyb tallerken med kødboller, bagte løg og blomkål ovenpå. 

Slut af med at rive limeskal fint henover retten, og drys med mynteblade.

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Bonusinfo

Harissa er egentlig en chilisauce, der bruges i det nordafrikanske køkken. Vi har lavet en tør version, der blot skal blandes med 1/3 af henholdsvis vand, citronsaft og olivenolie. Bland chilipastaen til den konsistens, der passer dig.

Harissa indeholder: 20% sød paprika, 20% spidskommen, 15% chili, 15%koriander, 10% kommen, 10% hvidløgspulver, 10% pebermynte. 

Næringsindhold pr. person:

Energi:
895 kcal
Fedt:
52,5 g
heraf mættede fedtsyrer:
11,9 g
Kulhydrat:
43,2 g
heraf sukkerarter:
7,9 g
Kostfibre:
19,3 g
Protein:
53,4 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?