
Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
Skræl rødbederne, skær dem ud i grove chunks, og vend dem med et par dråber olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Bag dem i ovnen i ca. 25 min., til de er møre.
Hak valnødderne groft med en kniv. Kom dem ind ovenpå rødbederne, når der mangler 5 min, så de lige når at varme med.
Kog risene efter anvisning på posen.
Kom kødet op i en skål, og rør det godt sammen med krydderblandingen og lidt salt.
Pluk salaten ud i blade, og skær dem i mundrette stykker.
Skræl skalotteløg, og skær det i super tynde ringe.
Lav en sur/sød marinade af citronsaft, lidt honning, olivenolie, salt og friskkværnet peber.
Vend salat og løg sammen med marinaden i en skål.
Form små kødboller af kødet, og steg dem på alle sider på en godt varm pande i ca. 10 min. ialt, til de er gennemstegt.
Dræn risene for evt. vand, og vend dem sammen med rødbeder og valnødder i en stor skål. Smuldr fetaosten ned i, og smag til en sidste gang.
Anret blandingen i en dyb tallerken med kødboller og salat ovenpå.
Velbekomme!
Biryani krydderimix: 50% Madras karry, 15% grønne kardemommefrø, 15% gurkemeje, 10% kanel, 5% laurbærblade.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften