
Hæld kikærterne i et dørslag, skyl dem over med koldt vand og lad dem dryppe godt af.
Pisk ¾ dl olie, citronsaft, eddike, presset hvidløg, sukker, kardemomme, allehånde, spidskommen, et godt nip salt og peber sammen i en mellemstor skål og smag til. Vend kikærterne deri og lad dem marinere midst 30 min., men gerne et par timer.
Skær agurker og renset peberfrugt i fine små tern og snit forårsløgene i tynde skiver. Vend dem sammen i en skål - gerne sammen med hakkede krydderurter - og kom en smule olie ved.
Bred de marinerede kikærter ud på et flot rundt fad og læg den græske yoghurt midt på. Fordel de sprøde grøntsager ovenpå, drys evt. med sumak og server straks - som appetizer med ristet pitabrød og en skål hummus og oliven til, eller som tilbehør til grillet fisk, en god tyk kotelet (se video ovenover) eller en krydret tagine.
Smuk dybrød Sumak er et alsidigt krydderi, der tilfører en frugtig, syrlig og citrusagtige noter til din madlavning. Det er særligt populært i landene rundt om Middelhavet og i det mellemøstlige og Nordafrikanske køkken, hvor krydderier indgår i marinader, rubs og dips – eller drysses direkte på maden inden servering. Sumak er et af de få krydderier, der har en distinkt syrlig smag og anvendes derfor i det mellemøstlige køkken på samme måde som man andre steder i verden ville anvende eddike, citron eller tamarind.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften