
Lækker sprød kylling med lun citron og en nem salat.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog kartoflerne møre i ca. 12 min. under låg i saltet vand.
Riv citronskal fint.
Vend de afdryppede kartofler med olivenolie og citronskal lige inden servering.
Skær citronen i halve eller 4 tykke skiver, og steg dem på skærefladen på en tør varm pande, til de er let gyldne.
Pisk æg i en dyb tallerken. Fyld en anden dyb tallerken med mel og en tredje med rasp.
Flæk kyllingebrysterne, og vend dem i mel, æg og rasp.
Steg dem gyldne og lækre i olie på en varm pande, og krydr med salt.
Skær kødet af nektarinerne, og kassér stenen. Skær tomaterne i chunks.
Anret tomat, nektarin, basilikum og brud af mozzarella på et fad, og dryp med olivenolie, eddike (gerne balsamico) og en smule flydende honning. Krydr med salt og peber.
Anret sprød kylling med lun citron, kartofler og salat på tallerkener, og servér straks.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften