Start med at skylle porren, halver den på langs, og skær den derefter i grove stykker.
Del kyllingelåret i over- og underlår.
Find en stor gryde frem, der er stor nok til at rumme alle kyllingestykkerne. Tilsæt lidt olie, og brun først kyllingen på skindsiden, til den har taget godt med farve. Kom så porrer, karrypaste og lidt salt i, og rør godt rundt i det hele. Tilsæt kokosmælken, og tilføj lidt vand, så al kyllingen er dækket. Lad retten simre stille og roligt i 35-40 min.
Sæt risene over at koge efter anvisning på pakken.
Fjern evt. grimme blade på rosenkålene, og skær dem i kvarte. Varm en pande eller wok op ved højeste blus, og steg kålene hårdt og kort i en smule olie i 2-3 min., så de stadig har masser af bid.
Kom rosenkålene op i en skål, og krydr med lidt salt og masser af limesaft.
Smag karryretten til en sidste gang, og anret den i dybe tallerkener med rosenkål og ris til.
Velbekomme!
Kundekommentarer ()