0
Grillet laks med nye kartofler i basilikumpesto med ristede solsikkekerner – dertil sommerkål-slaw

Grillet laks med nye kartofler i basilikumpesto med ristede solsikkekerner – dertil sommerkål-slaw

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grill
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

  1. Skrab/skrub de nye kartofler, og kog dem i vand med godt med salt i ca. 15 min.
  2. Dræn vandet fra, og lad kartoflerne trække i 5 min under låg.
  3. Skær kartoflerne i skiver, og kom dem i en stor skål.
  4. Drys straks med salt og peber, og vend rundt.
  5. Rist solsikkekerner på en tør pande, til de er gyldne.
  6. Pluk og skyl basilikumblade.
  7. Pil og hak hvidløg.
  8. Ristede solsikkekerner, basilikum, parmesan, og hvidløg arbejdes igennem i en morter eller i en minihakker/foodprocessor sammen med 2-3 spsk. af din bedste olivenolie pr. person.
  9. Vend pestoen ned i kartoflerne.
  10. Soigner gulerødderne, skyl og skrub eller skræl dem, hvis det er nødvendigt. 
  11. Spidskål snittes ultrafint (brug gerne et mandolinjern), skylles, drænes, og kommes i en skål.
  12. Knug kålen grundigt med lidt groft salt, til der begynder at komme væske ud af den. Lad kålen stå i 5-10 min, og dræn den derefter i en sigte.
  13. Kram vandet ud af kålen, og kom den tilbage i skålen.
  14. Gulerødderne snittes også ultrafint og kommes i skålen med spidskål.
  15. Rør yoghurt og coleslawkrydderi* sammen. Tilsæt lidt sukker eller honning, og smag til med lidt god, lys eddike.
  16. Krydr fisken med salt og peber, og gnid den i lidt olie. Grill/steg den på skindsiden ved moderat til høj direkte varme i ca. 3-4 min. afhængig af tykkelse. Vend fisken, når skindet er sprødt og gyldent, og grill/steg derefter i meget kort tid (ca. 1 minut) på den anden side. Hvis du ønsker fisken helt gennemstegt, skal du stege den i 3 min. på begge sider. Server straks. 

*Coleslawkrydderi indeholder: 50 % knust spidskommen og 50 % sellerisalt.

Anretning:

Som vist på billedet.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?