Kartofler: Tænd ovnen på 225 grader. Skræl kartoflerne og halver dem. Halver cherrytomaterne. Bland kartofler og tomater sammen i et ovnfast fad, der er smurt med lidt olivenolie. Dressing: Blend 3 spsk. olivenolie, citronsaft fra 1 citron (gem skallen den skal bruges til fisken), hvidløg, mandelsplitter, ½ bundt persille, salt og peber sammen. Fordel dressingen over kartofler og tomater. Dæk fadet med stanniol og bag i ovnen i 40 min.
Fisk: Topping: Blend hvedebrød, ½ bundt persille, citronskal fra ½ citron, salt og peber i en foodprocessor til det bliver til en helt jævn lysegrøn masse. Fjern skindet på fisken. Læg fisken på et stykke bagepapir i et ovnfast fad og drys toppingen over. Dryp med lidt olivenolie. Bag fisken i den 225 grader varme ovn i ca. 15 min.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Kommentarer og forslag til opskriften