
Skrub jordskokkerne grundigt og skær dem og squashen i 3 mm tynde skiver. Snit også løg og tomater i tynde skiver og hak hvidløgene fint. Varm olien på en pande og rist løg og hvidløg 3 min. Kom jordskokkerne ved, sauter til de begynder at bliver bløde og krydr med rosmarin, oregano, salt og peber. Vend squashskiverne i og sauter med 3-4 min. Læg et lag lasagneplader i bunden af et ildfast fad, fordel halvdelen af grøntsagerne (inkl. tomater) og en tredjedel af mornaysaucen henover. Top med klatter af mascarpone og et nyt lag plader. Gentag det hele en gang til og slut af med plader, resten af mornaysaucen og fintrevet parmesan i et tyndt lag henover det hele. Bag ved 175 grader i 30-40 min. til pladerne er møre og overfladen gylden. Server som tilbehør til fisk, kød eller fjerkræ.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften