
Rist solsikkekerner på en tør pande til de er gyldne. Drys sukkeret og et lille nip salt over og ryst panden til det er opløst og har "sat" sig på kernerne. Lad dem køle af på et stykke bagepapir. Rens kålen og snit den i fine tynde strimler. Skær rødløget i skiver og hak hvidløg og rosmarin (frisk rosmarin kan erstattes af 1/2 tsk tørret rosmarin) fint. Sauter løget 2 min. i lidt olie og kom hvidløg og rosmarin ved. Rør kålen i og varm igennem til den lige begynder at blive blød. Tilsæt balsamico og krydr med salt og peber undervejs. Tilsæt 2/3 af hhv. Rosiner, solsikkekerner og feta og vend det forsigtigt i. Smag salaten til, anret og pynt med resten af rosinerne, kernerne og fetaen. Server straks til laks, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften