Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går i gang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær fisken i store stykker, krydr dem med salt på alle sider, og læg dem til side.
Hak løg og peberfrugt groft.
Hak purløg fint.
Varm en gryde op ved middel varme. Steg peberfrugt og løg i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 5 min. under omrøring, indtil de bliver gyldne og møre.
Tilsæt tomatpureen, og rør yderligere 1 min.
Hæld bouillon og vand i, indtil det dækker, og lad retten simre i ca. 10 min.
Smag til med salt, peber og citronsaft.
Varm en pande op ved middelhøj varme.
Skær polentaen i ca. 2 cm. tykke skiver, og steg skiverne i 1 spsk. olie pr. person i ca. 1 min. på begge sider, indtil de får godt med farve.
Krydr stykkerne med revet ost og purløg.
Varm en pande op ved høj varme.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1/2 spsk. olie pr. person. Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i ca. 3 min., indtil skindet har fået godt med farve. Fisken skal ikke være gennemstegt.
Kom fisken i tomatsovsen lige før servering, og lad den tilberede færdig deri.
Servér fisken med polentaen og sovsen.
Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.
Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!
- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.
Alt sammen med et formål: Maximal Umami!
Kundekommentarer ()