Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog pastaen i godt saltet vand, til den er al dente.
Blend græskarkerner, parmesan og persille sammen med hvidløg og 1-1,5 dl. olivenolie (brug mere ved behov, eller spæd med lidt kogevand fra pastaen). Rist evt. græskarkernerne let på en tør pande, og lad dem køle af, inden du blender dem. Smag gavmildt til med salt.
Skær tomaterne i mundrette stykker, og rødløg i tynde skiver. Anret begge dele på et lille fad. Dryp med olivenolie og eddike, og krydr med salt og peber lige inden servering.
Steg fisken på skindsiden i 5 min., vend den om, og steg yderligere ca. 2 min. Krydr med salt.
Vend afdryppet pasta med pesto. Smag til med salt, olivenolie og evt. en smule eddike. Anret med fisk, og servér straks med tomatsalat og citronbåde til.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kundekommentarer ()