0

Marinerede grillede svampe med majs-agurketopping (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rens majsene for blade og tråde og kog dem møre i letsaltet vand. Lad dem køle lidt af og skær så kernerne af med en skarp kniv. Halver agurken, fjern den bløde kerne og skær kødet i fine små tern. Hak løget helt fint og rør det hele sammen i en skål. Kom lidt olie, chili, salt, peber og gerne finthakkede krydderurter ved og stil toppingen til side. Pisk soja, honning, presset hvidløg, 2 spsk. olivenolie, salt og peber sammen. Fjern stokkene på svampene og pensl hattene på begge sider med lidt olie. Læg dem på en varm grill eller -pande og grill dem møre på begge sider. Læg de varme svampe i marinaden og lad dem trække 20 min. Skær svampene i skiver og anret dem på et flot fad. Fordel majstoppingen ovenpå og server fx med en tomatsalsa og cremefraiche til, eller som tilbehør til grillet kød, fjerkræ eller fisk.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.