
Fisk: Marinade: 1 dl olie, lidt salt, finthakket hvidløg, citronsaft, finthakket dild og basilikum blandes og hældes i en plastpose. Læg laksen i posen og læg posen i køleskab i mindst 30 minutter. Tag laksen op af posen og læg den i et ovnfast fad. Hæld halvdelen af marinaden over og gem resten til grøntsagerne.
Grøntsager: Soigner squash og peberfrugter og skær dem i strimler. Rengør forårsløgene og skær dem i tynde skiver. Sautér det hele i lidt olie på en pande og smag til med salt og peber. Læg grøntsagerne i et ovnfast fad og hæld resten af marinaden over.
Sæt fadene i en 200 grader varm ovn i ca. 12-15 min.
Server sammen med frisk pasta.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Kommentarer og forslag til opskriften