
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Hak løg, gulerod, hvidløg og selleri groft, og overfør det hele til en stor gryde med 1 tsk. olie pr. person.
Varm gryden op ved middel varme, og steg grøntsagerne i 5 min. under jævnlig omrøring, indtil de bliver gyldne.
Skær kødet i tern, og tilsæt det til grøntsagerne sammen med væden fra kødposen.
Tilsæt tomatpureen til gryden, og rør godt rundt i 1 min.
Hæld vand i gryden, indtil det dækker fyldet, og lad suppen det simre i 5 min.
Bag eller rist bollerne som angivet på pakken.
Hak korianderen groft, og tilsæt den til suppen. Smag suppen til med salt, sukker, peber og citronsaft.
Servér suppen med skyrbollerne.
Michelle Kristensen fortæller om hendes skyrboller:
Det er en af de mest populære opskrifter jeg har lavet – min MK skyrboller. Grunden? Fordi de er meget rige på protein og fattigere på kulhydrater sammenlignet med den normale grovbolle. Hvor den normale grovbolle indeholder pr 100 gram ca. 249 kcal, 44 gram kulhydrat og 8.4 gram protein så indeholder en MK skyrbolle pr. 100 gram ca. 154 kcal, 12 gram protein og 7.2 gram kulhydrater.
Med andre ord får du en bolle som er laverer på kulhydrater og højere på proteiner. Og så smager de virkelig lækre!
Jeg bruger dem til alt fra morgenboller til sandwichbrød, toastbrød og burgerboller.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften