Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
Vask græskarret grundigt, du behøver ikke at skrælle det. Halvér græskarret, og fjern kernehuset med en ske. Skær græskarret ud i ca. 3 x 3 cm tern, og vend det med hoisinsauce, lidt olivenolie og salt.
Fordel ternene ud på en bageplade dækket med bagepapir, og bag dem i ca. 20 min, til de har taget farve, og er møre.
Dræn kikærterne for vand. Vend dem med græskarternene, når de kommer ud af ovnen, og krydr med lidt salt og friskkværnet sort peber.
Kom al saften fra lime op i en skål, og pisk lidt sukker ud heri.
Pluk korianderen ud i blade, og snit stilkene fint med en kniv
Skyl agurken, og skær den tyndt med en kniv. Vend agurk op i limesaften, og tilsæt den røgede chili og korianderstilke.
Lad det trække til servering.
Krydr koteletterne grundigt med salt og friskkværnet peber, og steg dem ca. 3-4 min på hver side på en godt varm pande i en smule olivenolie.
Anret græskarternene på en tallerken med kødet ved siden af.
Servér agurkesalaten til, og drys med korianderbladene.
Kundekommentarer ()