
Spyd: Marinade: Riv 1 spsk. ingefær og hvidløg helt fint og rør det sammen med 2 spsk. olie, 8 spsk. soyasauce, 1 tsk. honning, brun farin, sennepspulver og et godt kværn sort peber i en kasserolle. Varm det langsomt op til farinen er smeltet og konsistensen tæt og cremet. Soigner ananas, peberfrugt, løg og champignon. Skær ananaskødet (brug ca. 200 g renset ananas) og renset grøn peber i store tern, løget i brede både og halver champignonerne, hvis de er meget store. Vend ananas og alle grøntsager sammen med marinaden i en times tid. Sæt det hele på spyd og grill dem over medium varme i 15-20 min. til grøntsagerne er møre - pensl gerne med den overskydende marinade undervejs.
Fisk: Marinade: Hak 2 spsk. ingefær og renset chili helt fint og rør det sammen med 2 spsk. soyasauce, 1 tsk. honning, sesamfrø og 1 spsk. olie. Læg makrelfileterne i en frysepose, hæld marinaden over og ryst godt. Lad fisken marinere på køl en times tid. Tag fileterne op af marinaden, læg dem i en alubakke og sæt bakken på grillen over god varme. Læg låg på grillen og grill 8-10 min. (til fisken er mør).
Server sammen med kartoffelsalat og godt brød.
Grov Fiskesennep indeholder:
65% gule sennepsfrø, 30% brune sennepsfrø og 5% gurkemeje
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften