0
Ovnbagt laks med blød polenta, rucola og majs

Ovnbagt laks med blød polenta, rucola og majs

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Læg fisken med skindsiden nedad i et smurt ovnfast fad. Krydr med salt og peber, fordel en spiseskefuld god pesto oven på hvert stykke og drys med lidt rasp. Sæt fadet i en 225 grader varm ovn i ca. 6 min.

Polenta: Kog polenta og mælk sammen mens der røres konstant med en træske. Lad massen simre under omrøring i ca. 4-5 min. Tilsæt tern af koldt smør, friskrevet parmesanost og ekstra jomfru olivenolie. Smag til med salt og peber og server straks.

Majs & pinjekerner: Skær majskornene af kolberne og kom dem på en pande med lidt smør, olivenolie og pinjekerner. Sautér ved jævn varme til pinjekernerne er let gyldne og krydr med lidt salt.

Rucola: Skyld rucolaen i koldt vand og tør den i en salatslynge.

Anret som vist på billedet: Først en generøs klat polenta, derefter rucola oven på, dernæst fisken og til sidst fordeles majs/pinjekerner omkring. Pynt med dine favoritkrydderurter.

Hjemmelavet pesto:1 stor potte basilikum (cirka 60 blade), 2 dl af den bedste olivenolie du kan finde, 65 g revet parmesanost fra helt stykke, 2 fed hvidløg, 50 g ristede pinjekerner og lidt salt.

Rist pinjekerner på en tør pande til de er gyldne. Alle ingredienserne arbejdes igennem i en morter eller i en minihakker/foodprocessor. NB. Brug kun bladene fra basilikummen og ikke stilken, da de gør pestoen trevlet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.