0

Ovnbagte hele rødtunger med honningmarinade og lynstegt grønt

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Skyl og rens fisken i hovedenden og fjern evt. blod ved benet. (gøres nemt med den V-formede ende af en gammeldags kartoffelskræller). Læg dem i et smurt ovnfast fad. Lav en marinade: Riv skallen af appelsinen ned i en skål og pres saften henover. Tilsæt honning, 1½ spsk. soja og 1 spsk. olie og rør det helt ensartet. Hæld marinaden jævnt over fisken og lad den trække i 10 min. Bages derefter i en 200 grader varm ovn i 10-12 min. (til fisken netop er mør).

Grønt: Del broccolien i små buketter. Skræl gulerødderne, halver dem på langs og skær dem i tynde skrå skiver. Rens peberfrugten og skær den i tynde strimler. Skræl mangoen, skær mangokødet af stenen og dernæst i tern. Skyl korianderen og hak den groft. Varm 2 spsk. olie i en wok og lynsteg broccoli og gulerødder 3 min. Tilsæt peberfrugt og 2 spsk. soja, læg låg på og lad det dampe 3-4 min. til grøntsagerne er møre med bid. Anret på et flot fad og drys med mangotern, grofthakkede peanuts og koriander.

Server sammen med jasminris, sød chilisauce og en sprød grøn salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.