Gremolata: Riv skallen på 2 af appelsinterne (gem appelsinerne, saften skal bruges til saucen) og kom den i en skål sammen med 2 fed finthakkede hvidløg, 2 spsk. olie, salt og peber. Hak persillebladene fint og vend dem i.
Sauté: Del broccolien i små fine buketter og skær stokken i tern. Varm lidt olie op i en dyb pande og sauter broccolien i 4-6 min. til den er mør med et sprødt bid. Halver imens cherrytomaterne. Tilsæt tomater, pesto og pinjekerner, varm det hurtigt igennem og smag til med salt og peber.
Fisk: Dup fisken tør og skær den i passende portionsstykker. Rør lidt hvedemel sammen med peber og et godt nip salt, vend fiskestykkerne deri og bank det overskydende mel af. Smelt en klat smør på en pande, lad det bruse af og steg fisken gylden og mør på begge sider. Tag fisken af panden og hold den lun (panden skal bruges til saucen). Drys gremolataen over lige inden servering.
Sauce: Riv skallen fint på den sidste appelsin og pres saften fra alle 3 appelsiner. Kom appelsinskal, -saft og sukker på panden - efter fisken er taget af - og kog det stille og roligt ind til en tredjedel. Rør fløden i og lad saucen simre videre til konsistensen er cremet. Smag til med salt og peber og sigt saucen lige inden servering.
Server sammen med små kogte kartofler og en sprød grøn salat.
Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.
Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.
Kommentarer og forslag til opskriften