0
Spaghetti med mør svinenakke, grønne oliven og tomatsugo

Spaghetti med mør svinenakke, grønne oliven og tomatsugo

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

løgbladsellerihvidløg
1 min.
Hak grøntsagerne

Hak løg, selleri og hvidløg fint.

Sous vide, mør grisenakke
10 min.
Skær kødet i tern

Skær kødet i tern på ca. 1x1 cm., og gem væden fra kødet.

grønne oliven, uden sten
15 min.
Steg kødet

Varm en pande med høje sider op ved høj varme. 

Når panden er rygende varm, steges kødet i 1 spsk. olie pr. person, indtil det får godt med farve på én side. Tag kødet af panden, og kom løg, selleri og hvidløg på panden.

Lad grøntsagerne stege i ca. 5 min. under omrøring. 

Hæld tomatsugo, oliven, væden fra kødet og kødet i en gryde, og lad det simre i ca. 5 min. 

Smag til med salt og peber.

spaghetti, 50% fuldkorn
20 min.
Kog spaghettien

Kog spaghetti som angivet på pakken.

30 min.
Anretning

Fordel pastaen i dybe tallerkener, og anret sovsen henover.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vi er ret stolte af vores pasta her hos Skagenfood - og vores egen pasta er naturligvis fra Italien. Den produceres i den Marche regionen, specifikt i Campofilone området, i et samarbejde mellem 2 små pasta specialister* der arbejder med pastaen ud fra de håndværks traditioner som er blevet til gennem mange generationer.

Dejen æltes langsomt, inden den ved lav temperatur formes i bronzeforme. Stykkerne fordeles manuelt på tørreriste og de sættes til skånsom tørring i mindst 24 timer ved lav temperatur. Alle processer optimeret til at give den bedst mulige pasta, smag og struktur.

Spaghetti:

Klassikeren og pastavariant nr. 1 som den mest elskede og brugte af alle pastavarianter.

 (* = Pastificio Artigianale Leonardo Carassai og Pasta di Mauro)

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
521 kcal
Fedt:
21,5 g
heraf mættede fedtsyrer:
2,7 g
Kulhydrat:
46,4 g
heraf sukkerarter:
7,3 g
Kostfibre:
4,1 g
Protein:
32,1 g