
Sæt en gryde med saltet vand over at koge.
Pil løget og hvidløget, og skyl squashen. Riv det hele på den grove side af et rivejern.
Skær mørbraden i grove tern.
Kog pastaen som angivet på pakken.
Sæt en gryde eller dyb pande over høj varme. Steg kødet og rosmarinstilken i 1 tsk. olie i 20 sek. uden at røre rundt. Tilsæt de revne grøntsager og steg i ca. 4 min under omrøring, indtil de er gyldne.
Skru helt ned for varmen og tilsæt creme frisken. Rør rundt, indtil det får en cremet konsistens, og smag til med salt og peber.
Fordel pastaen i skåle, hæld sovsen henover og top med revet ost.
Himmelbjergost er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne utrolig fine faste ost. De lokale økologiske landmænd gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav om høj mælkekvalitet. Køerne går frit langs Himmelbjerget rod, hvor der er en meget frodig natur. Mælken holdes i separate tanke og føres skånsomt ind i de små ostekar på kun 1000 liter, hvor osteprocessen foregår, hvorefter den presses nænsomt i de gamle osteforme. Osten modnes i 12-16 mdr. på GRAND fromages Affinageri. Osten er fast med fine toner af karamel, brændte mandel og er fint afrundet med en let syre.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften