0

Pasta med cremet broccoli, porrer, bacon og ærter og sprødt drys (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Sæt en gryde letsaltet vand over til pastaen. Riv brødkrummerne på den grove side af rivejernet. Del broccolien i små buketter, overhæld dem med kogende vand og lad dem trække indtil brug. Rens porrerne, snit dem i ½ cm tynde skiver og hak hvidløgene fint. Varm lidt olie op i en dyb pande, rist brødkrummerne gyldne deri og lad den dryppe af på køkkenrulle. Tør panden af og kom baconternene på. Rist dem gyldne og knap sprøde og tilsæt så porrer og hvidløg. Sauter til porrerne er bløde og vend drænet broccoli, fløde, salt og peber i. Lad det simre til saucen er tyk og cremet. Kog imens pastaen som anvist på pakken. Vend drænet pasta og ærter i saucen og smag til. Server straks drysset med brødkrummer og parmesan og giv en fyldig grøn salat og godt brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.