
Kog pastaen al dente som anvist på pakken. Snit de rensede forårsløg i tynde skiver, hak hvidløget og riv squashen groft. Sauter løgene bløde i lidt olie, kom squash og hvidløg ved og sauter videre til væden er fordampet. Pres spinaten fri for væde og rør den i sammen med oregano, flødeost, skinke, salt og peber. Lad det simre til det hele er smeltet godt sammen. Vend pasta og gerne friske basilikumblade i, fordel det i et ildfast fad og drys med revet ost og fintrevet parmesan. Sæt fadet i ovnen ved 175 grader i ca. 20 min. til den bobler i kanten og overfladen er flot gylden. Server retten som den er med en sprød grøn salat og godt brød til, eller som tilbehør til en frikadelle, farsbrød eller lignende.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften