
Jasminris: Bring 7 dl vand og 2 tsk. salt i kog i en gryde med låg. Tilsæt risene når vandet koger og skru ned til lav varme. Lad risene koge under låg i 12 min. Tag dem af varmen og lad dem stå i 12 min.
Fisk: Krydr fisken med salt og peber på begge sider og fold fileterne på den lange led. Vend dem i sammenpisket æg og læg dem på en tallerken. Drys dem med hakkede peanuts på den side der vender opad og drys derefter med et let lag hvedemel (ca. 2 mm) pres mel/peanuts let ned i fisken med en flad hånd. Lad fisken hvile på køl i 10 min. Tag en stor slip let pande (der kan tåle at komme i ovnen) og hæld godt med neutral olie på - når den er godt varm lægges fisken på (peanutside nedad) og sættes direkte ind i en forvarmet ovn ved 180 grader i 6-7 min. Tag ud og server straks.
Sweet chili sauce: Snit hvidløg og chili fint og kom det i en morter. Mos det til en lind grød sammen med lidt groft salt. Tilsæt palmesukker og knus videre til det er opløst. Tilsæt fish sauce og smag til med limesaft. Til sidst vendes fintsnittede forårsløg i sammen med hakket koriander. Rør lige før servering 3-4 spsk. god olivenolie i.
Pak choy: Skær pak choy i kvarte og skyl grundigt i rigeligt vand. Giv dem et hurtigt opkog i rigeligt letsaltet vand (max 1 minut!).
Anretning: Læg de varme pak choy i bunden af et fad/tallerken, arranger den stegte fisk oven på med peanutsiden opad, fordel sweet chili sauce over fisk og kål og server sammen med jasminris og halve limefrugter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften