0

Perlebygsalat med sprød forsommergrønt, tørrede tranebær og blød rygeostcreme (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kog perlebyggen mør som anvist på pakken og lad det køle af. Del blomkålen i helt fine buketter og snit forårsløgene i tynde skiver. Bælg ærterne, overhæld dem med kogende vand pog lad dem trække 10 min. deri. Vend blomkål, forårsløg, drænede ærter, tranebær, evt. finthakket dild, 3 spsk. citronsaft, olivenolie, salt og peber sammen med perlebyggen og smag til. Lad salaten trække 15 min. på køl. Rør imens rygeost, mayonnaise og cremefraiche sammen og smag til med salt, peber og citronsaft. Server som frokostsalat eller som tilbehør til fx en frikadelle eller en grillet hakkebøf.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.

Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.